Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding om Rasmus Højlund

Af Emil Plovgaard
18.09.2024 Kl. 19:12

Rasmus Højlund har været ude med en skade, siden han måtte lade sig udgå i en testkamp mod Arsenal.

The Reds imponerede i Carabao Cuppens fjerde runde, da man besejrede Barnsley fra League One med hele 7-0 tirsdag aften.

Læs også: Manchester United jagter dansk komet

Der var godt med rotation hos De Røde Djævle til kampen, og inden længe kan klubbens manager, Erik ten Hag, råde over endnu flere muligheder.

Manchester United bekræfter nu på sin hjemmeside, at både Rasmus Højlund og Mason Mount trænede med resten af truppen på klubbens træningsanlæg, Carrington, denne onsdag.

Mount var i startopstillingen til Premier Leagues sæsonåbner mod Fulham, og det samme var tilfældet mod Brighton. I kampen mod sidstnævnte blev han dog skiftet ud.

Mount havde leveret en solid præstation i Community Shield, hvor Erik ten Hags tropper dog tabte til lokalrivalerne fra Manchester City.

Højlund har endnu ikke været i aktion i denne sæson, men det kan meget vel ændre sig inden længe, såfremt danskeren ikke rammes af et tilbageslag.

Den danske angriber så skarp ud i forberedelserne frem mod denne sæson, hvor han scorede mod Arsenal. Kampen var dog ambivalent for danskerens vedkommende, da han i samme opgør pådrog sig en baglårsskade.

Læs også: Revser dyr United-signing: ‘Spild af penge’

Manchester United melder endvidere, at man skal holde øje med flere billeder fra klubbens træningsanlæg, der udkommer torsdag klokken 11 dansk tid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce