Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Osimhen-transfer kollapser

Af Emil Plovgaard
26.08.2024 Kl. 22:27

Et skifte for Victor Osimhen til Saudi-Arabien er tilsyneladende brudt sammen.

Det beretter den italienske transferjournalist Rudy Galetti.

Læs også: Trods Liverpool-rygter: Chiesa har valgt sin næste klub

Samtidig forlyder det, at Arsenal nu kan finde på at byde sig til i 11. time.

Transfervinduet lukker fredag, og klubben søger angiveligt efter en angriber i de afsluttende dage af transfervinduet.

Paris Saint-Germain og Chelsea er også blevet sat i forbindelse med den nigerianske bomber.

Osimhens fremtid er dog fortsat uvis, eftersom vi træder ind i de sidste dage af transfervinduet.

Napoli havde ellers indgået en aftale med Al-Ahli for en overgang til 485 millioner kroner, og det er noget under, hvad Osimhen ellers har været prissat til tidligere på sommeren.

En sådan sum kan Arsenal formentlig godt være med på, nu hvor man forsøger at afskibe flere af klubbens akademispillere inden Deadline Day, herunder Eddie Nketiah.

Det vil frigøre økonomi og plads til andre signings, og de tæller som ren fortjeneste i henhold til PSR-reglerne i Premier League. 

Siden skiftet til Napoli fra Lille i 2020 er det blevet til 76 mål i 133 kampe for Osimhen, som dermed har bevist sig som en af de varmeste angribere på europæisk grund i øjeblikket.

Han var også en af nøglespillerne i 2022/23-sæsonen, hvor klubben fra Stadio Diego Maradona sikrede sig klubbens første titel siden hvedebrødsdagene under den argentinske legende, som stadionet også er opkaldt efter.

I den pågældende sæson blev det til 31 mål i 39 kampe for Osimhen.

Den forgangne sæson var langt fra lige så succesfuld for hverken Osimhen eller Napoli. Klubben endte på en 10.-plads, og nigerianeren formåede blot at finde vej til netmaskerne 15 gange i Serie A.

Læs også: Guardiola kaldte ham enestående: Nu forlader han Manchester City

Med andre ord var indsatsen fra både spiller og klub middelmådig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce