Ny melding: Rashford-mulighed blokeret
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Marcus Rashford har fået en af mulighederne for at skifte klub i dette transfervindue blokeret.
Gennem flere uger har der været mange rygter om, at den italienske storklub AC Milan er interesseret i at hente englænderen til Milano i januar.
Men nu er den mulighed ikke længere til stede. For Serie A-klubben har fået en aftale på plads med Manchester City i stedet.
Læs også: WOW: Garnacho har sagt ja til kæmpe skifte
Sportsavisen L’Equipe rapporterer, at Manchester City og AC Milan er blevet enige om en aftale, der betyder, at Kyle Walker skifter til den italienske klub.
Der vil være tale om en lejeaftale for resten af sæsonen med en købsoption, der nemt kan indløses.
Med Kyle Walkers skifte til AC Milan er der heller ikke plads til Marcus Rashford. AC Milan må nemlig blot hente én ikke-EU-spiller mere til klubben. Den plads vil Kyle Walker nu tage.
Ifølge Sky Sports er Kyle Walker allerede på vej til Italien for at gennemgå det obligatoriske lægetjek. Det er formentlig blot et spørgsmål om tiden, inden den handel bliver en realitet.
Samtidig har der tirsdag været rygter om, at Marcus Rashford kan blive i Manchester United. Englænderen er ikke afvisende over for muligheden om at spille i den røde trøje igen.