Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny signing på vej? "Alt peger mod Manchester United"

Af Emil Plovgaard
25.07.2023 Kl. 19:41
Manchester United har angiveligt budt 186 millioner kroner.

Atlético Madrid og Manchester United har i særdeleshed været kædet sammen med Sofyan Amrabat fra Fiorentina denne sommer.

Et skifte til England er dog det mest sandsynlige, lyder det nu.

Amrabat har angiveligt været et transfermål for Atlético Madrid i adskillige måneder, og flere medier har fortalt, at han foretrækker et skifte til Spanien.

 

Men Rubén Uría, der er en spansk journalist, som arbejder for TVE og Sport, mener at vide, at alt peger i retning mod Manchester United.

Det skriver han på sin Twitter-profil.

– Manchester United skrider frem i forhandlingerne med Amrabat. Tilbud på 25 millioner euro (186 millioner kroner, red.) plus bonusser til marokkaneren fra Fiorentina, der for nylig hentede Arthur Melo. Der er andre interesserede klubber, men alt peger mod Manchester United, og at de lukker en aftale med ham i løbet af de kommende dage.

– Hos Fiorentina er der en følelse af, at Amrabat skifter klub i dette vindue. Spørgsmålet er til hvilken destination. I kredse tæt på Atlético Madrid har man i flere dage sagt, at aftalen allerede er i hus, men der er ikke sket fremskridt. 

I går berettede en journalist ved navn Izem Anass, at en aftale mellem Amrabat og De Røde Djævle allerede var indgået, men så langt vil Uría dog ikke gå.

Uría noterer sig desuden, at der også er andre klubber, som viser interesse for Amrabat, men Atlético Madrid og Manchester United er favoritterne.

Skulle den spanske hovedstadsklub ikke have held med at hente Amrabat, meldes Pierre-Emile Højbjerg desuden også på vej til klubben. Det er nok stærkt utænkeligt, at man henter begge i løbet af sommerens transfervindue.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce