Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny storklub vil have Mason Greenwood

Af Morten Bruun Jørgensen
28.05.2024 Kl. 12:24

Mason Greenwood behøver formentlig ikke bekymre sig om at finde en ny klub, for der er bejlere nok.

Hvis man skal tro rygterne, er der i hvert fald en række storklubber, som har et rigtig godt øje til Manchester Uniteds engelske kantspiller, som er udlejet til Getafe lige nu.

Atlético Madrid og Juventus vil gerne have fingrene i Greenwood – ligesom Getafe også gerne vil købe ham, men nu melder endnu en storklub sig på banen.

Marcus Rashford har fået nok og annoncerer beslutning

Ifølge det tyske medie Bild er Dortmund nemlig også en bejler til Greenwood, som bliver set som en mulighed for klubben, hvis enten Jadon Sancho eller Donyell Malen ikke fortsætter i den tyske klub.

Indtil videre har Dortmund ikke været konkrete i sin jagt på på den engelske midtbanespiller, som har gjort en god figur denne sæson hos Getafe.

Bundesliga-klubben har formentlig også fokus rettet mod sæsonens sidste kamp, der spilles i weekenden. Her venter Champions League-finalen mod Real Madrid nemlig.

Når den er overstået, kan det tænkes, at klubbens sportslige ledelse intensiverer jagten på nye spillere – og måske altså også Greenwood.

Han har stadig kontrakt i yderligere ét år med Manchester United, men der er ikke meget, der tyder på, at han har en fremtid i den engelske storklub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce