Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny United-signing til lægetjek i dag

Af Emil Plovgaard
11.01.2025 Kl. 12:15
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Tidligere på måneden kom det frem, at Cerro Porteños Diego León inden længe ville rejse til England for at gennemgå det obligatoriske lægetjek forud for sit skifte til Manchester United.

Nu kan Versus fortælle, at venstrebacken i dag, lørdag, rejser til England for at afslutte de sidste detaljer i forhold til sit skifte til Manchester United, hvor han også vil besøge klubbens faciliteter.

LÆS OGSÅ: Storklub tæt på Kvaratskhelia

Den 17-årige spiller vil herefter gennemgå lægetjekket, og så vil skiftet blive gjort officielt, hvorefter han vil vende tilbage til Cerro Porteño.

León kan nemlig ikke registreres i Premier League, indtil han fylder 18 år, hvilket sker til april.

Versus skriver, at planen for ham er at tilbringe det første halve år af 2025 i den paraguayanske klub, hvorefter han vil tilslutte sig Manchester United forud for forberedelserne til den kommende sæson.

Hos La Nación berettes det, at León akkompagneres af sin agent, og at direktøren for Cerro Porteño også rejser med til England.

Mediet skriver ligeledes om lægetjekket, og at León får et øget kendskab til Manchester Uniteds faciliteter i den første tilvænningsproces.

Ifølge La Nación betaler den engelske storklub 36 millioner kroner samt bonusser til Cerro Porteño for León.

LÆS OGSÅ: Vild transfer på vej? United-spiller har altid drømt om Spanien

León er udset som en langsigtet erstatning for Luke Shaw, der har døjet med mange og store skader det seneste halvandet års tid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce