Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye ejere i spidsen: Sådan fik United fat i City-chef

Af Jeppe Augustsen
22.01.2024 Kl. 09:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det kom som noget af en overraskelse, da The Athletic i weekenden kunne afsløre, at Omar Berrada bliver den nye administrerende direktør i Manchester United.

Ikke lang tid efter blev det så bekræftet af De Røde Djævle.

Omar Berrada har forladt sin stilling som ‘Chief Football Operations Officer’ hos City Football Group og skal fremover lede Manchester United.

Det meldes dog, at han først starter i sit nye job til sommer.

Daily Mail kan nu afsløre, at det var de nye medejere fra INEOS, der var afgørende for at bringe Omar Berrada til klubben.

Ifølge avisen tog INEOS-direktøren, Sir Dave Brailsford, kontakt til Omar Berrada i december, hvorefter Sir Jim Ratcliffe tog et møde med ham.

Derefter var der også et møde med Glazer-familien.

I de engelske medier har der været mange spekulationer om, hvor meget magt INEOS og Sir Jim Ratcliffe ville få efter at have købt en fjerdedel af klubbens aktier.

Me det tyder altså på, at de har en hel del at skulle have sagt efter ansættelsen af Omar Berrada.

Udover en ny administrerende direktør forventes det også, at der skal hentes en ny sportsdirektør – eller måske to – til klubben, og her er det angiveligt også Sir Jim Ratcliffe & Co., der får ansvaret.

Annonce