Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye meldinger om dansk komet

Af Christian Frese
14.06.2024 Kl. 13:42

Arsenal føler sig ganske overbeviste om, at de kan afvise Bayern München og Dortmund og beholde deres danske guldfugl Chido Obi-Martin.

Det skriver FootballTransfers, der desuden mener at vide, at alle tre klubber har holdt møder med teenagerens familie og repræsentanter.

Mediet holder dog fast på, at det fortsat er en reel mulighed, at den 16-årige gør som blandt andre Jude Bellingham og Jadon Sancho og i en ung alder forlader England til fordel for Tyskland. En kilde skulle angiveligt have fortalt, at Obi-Martins familie tror mere på Tyskland end England, når det kommer til talentudvikling.

Modsat tyskerne kan Arsenal først tilbyde en professionel kontrakt på spillerens 17. fødselsdag. For den danske angriber kommer den til november.

Chido Obi-Martin er flere gange i denne sæson gået verden rundt efter sine præstationer for Arsenals ungdomshold – både for U16-holdet og U18-holdet.

Den 16-årige angriber nettede blandt andet 10 gange mod Liverpool på U16-holdetmens det blev til syv scoringer i en kamp på U18-holdet, som han i alt scorede 32 gange for.

Angiveligt har Obi-Martin også muligheden for at vende tilbage til Danmark.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce