Nyt i sagen: Så længe må Spurs undvære uheldige Bentancur
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Der er kommet nye meldinger fra Tottenham-lejren i forhold til Rodrigo Bentancur, der kollapsede onsdag aften i Carabao Cuppen mod Liverpool.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Der udspillede sig nogle gevaldige skrækscener på Tottenham Hotspur Stadium onsdag aften, hvor 27-årige Rodrigo Bentancur pludselig lå i græsset.
Der blev straks kaldt efter lægehjælp, mens tv-produceren valgte at zoome væk fra den uheldige Bentancur. Han modtog behandling på banen, hvor der gik næsten 10 minutter inden spillet kunne genoptages.
LÆS OGSÅ: Dialog allerede i gang: Spansk topklub vil have Rashford
Nu er der nyt i sagen fra Ange Postecoglou om den uruguayanske landsholdspiller, der meldes uge i flere uger.
– Der er klare indikationer på en hjernerystelse, men ikke mere end det. Efter en tur på hospitalet, tog de flere prøver for at tjekke, om at alt var i orden. Og alt er godt.
– Han er hjemme igen og har det fint. Nu følger vi selvfølgelig protokollerne, og jeg tror, der går et par uger, fortæller Ange Postecoglou til klubbens hjemmeside.
Bentancur var selv aktiv i sin Instagram-story efter slutfløjtet mellem Tottenham og Liverpool. Her skrev han følgende:
– Alt er godt, drenge. Tak for beskederne og stort tillykke med sejren.
LÆS OGSÅ: Kæmpe kovending: Manchester United-spiller vil blive
På billedet kunne man se ham smile sammen med kæresten, hvor han glædede sig over, at Tottenham nu har de bedste kort på hånden i forhold til at avancere til Carabao Cup-finalen.
Returopgøret bliver spillet på Anfield i starten af februar, hvor de altså har en 1-0 sejr med i bagagen.