Nyt job: PL-legenden Anelka bliver CEO
Det er snart ti år siden, at Nicolas Anelka valgte at lægge støvlerne på hylden.
Den tidligere franske angriber nåede at spille for 12 forskellige klubber i sin aktive fodboldkarriere, heriblandt seks Premier League-klubber.
Han var på kontrakt i Arsenal, Liverpool, Manchester City, Bolton, Chelsea og West Bromwich, hvor det i alt blev til 125 mål i 364 Premier League-kampe.
Efter sin pension i 2015 har han fortsat i fodboldverden, hvor han først blev en del af staben i hollandske Roda, hvorefter han blev angrebstræner i Lille.
Derefter tog han en helt ny rolle – nemlig som sportsdirektør – i den franske klub Hyeres, men grundet coronapandemien varede det blot tre måneder.
Nu venter der en ny og anderledes opgave for Nicolas Anelka.
Den 44-årige franskmand skal være administrerende direktør for den tyrkiske klub Ümraniyespor. Det har klubben i dag bekræftet.
Følg med i vores Transfer Live her.