Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt lavpunkt i United: Ansatte er rasende

Af Jeppe Augustsen
25.07.2024 Kl. 22:36

Der er dårlig stemning blandt de ansatte i Manchester United.

Det beretter de to engelske avis Daily Telegraph og The Times.

Det skyldes, at en stor del af klubbens ansatte snart kan se frem til en fyreseddel, men de ved endnu ikke, om de er købt eller solgt.

Tidligere på måneden kunne The Athletic afsløre, at Sir Jim Ratcliffe ville skære kraftigt ned på ansatte, hvor 250 personer kunne se frem til en fyring, fordi lønudgifterne skal sænkes.

Nu melder The Times, at alle klubbens ansatte har været til samtale, hvor de er blevet gjort opmærksom på, at de muligvis kan få en fyreseddel inden for nærmeste fremtid.

Det har skabt et nyt lavpunkt, hvad angår humøret på arbejdspladsen, melder avisen.

Ifølge The Times er mange ansatte irriteret over at kunne se frem til en fyring, når klubben har spildt millioner af kroner på dårlige signings de seneste år.

Daily Telegraph melder, at ansatte omkring akademiet er chokerede og rasende over, at nogle af de mere respekterede trænere står til en fyreseddel.

Det var forventet, at det vil blive ansatte, som ikke er i et decideret fodboldrelateret job, der vil blive fyret. Men meldingen om, at flere anerkendte ungdomstrænere er i fare for at blive afskediget har altså skabt stor vrede og dårlig stemning.

Ifølge avisen er der tale om trænere, som har været i klubben i over 20 år.

Der er efter sigende tale om Stuart Leicester, Neil Harris og Graham Buckingham, hvor sidstnævnte, som er nu materialechef for akademiholdene, har været i klubben i 34 år.

Det meldes ikke, hvornår Ratcliffe & Co. har i sinde at foretage fyringsrunden.

Læs også: Vildt: FCK vil på rov hos Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce