Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Oddset styrtdykker: Han bliver landstræner

Af Morten Bruun Jørgensen
21.09.2024 Kl. 10:52

Der skal findes en ny landstræner hos flere nationer i øjeblikket.

Danmark er således ikke det eneste landshold, der er på jagt efter en ny permanent landstræner. Det samme er England.

Læs også: Haalands hemmelighed afsløret

Gareth Southgate stoppede ligesom Kasper Hjulmand efter sommerens EM-slutrunde, og i England har man kørt samme model som i Danmark.

Indtil videre har man kigget internt og fundet en midlertidig løsning i form af Lee Carsley.

Den tidligere Premier League-spiller har imidlertid gjort det så godt, at han nu er bookmakernes klare favorit til også at blive permanent landstræner.

Faktisk er oddset styrtdykket, så man hos Unibet blot kan hente odds 1,12 på, at Carsley bliver udpeget som permanent landstræner.

Tidligere denne måned har der også været historier fremme i engelske medier om, at spillerne på det engelske landshold gerne vil have Carsley som landstræner.

Meget kan da også tyde på, at Carsley kommer til at få jobbet, som Pep Guardiola og Eddie Howe også af Unibet bliver peget på som kandidater.

Ved siden af Carsley ser de dog ikke ud til at have en chance. Det er uvist, hvornår det engelske fodboldforbund træffer en endelig beslutning.

I Danmark har DBU meldt ud, at man håber at have en afklaring inden udgangen af året.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce