Officielt: Antony forlader Manchester United
Brasilianske Antony er for en stund fortid hos Manchester United.
I stedet udlejes han for den resterende del af sæsonen til Real Betis.
LÆS OGSÅ: Manchester United får afvist endnu et bud på dansker
Det oplyser Manchester United på klubbens hjemmeside.
– Alle hos United ønsker Anton al held og lykke med sit ophold i Sevilla, skriver klubben.
Den andalusiske klub ligger nummer 12 i La Liga og er stadig med i denne sæsons Conference League.
De Røde Djævle spillede mod Real Betis i USA i juli sidste år som en del af forberedelserne frem mod den kommende sæson, og her spillede Antony i anden halvleg i kampen, som United vandt med 3-2.
Antony skiftede til United fra Ajax i 2022 og scorede i sine første tre kampe i Premier League, heriblandt mod Arsenal i sin debut på Old Trafford.
Siden da har han dog ikke formået at holde samme niveau, og i sine hidtidige 96 kampe for klubben er brasilianeren oppe på sammenlagt 12 mål.
I den forgangne sæson spillede Antony 38 kampe for Erik ten Hags mandskab, der vandt FA Cuppen, og han scorede blandt andet i 4-3-sejren over Liverpool i kvartfinalen i selvsamme turnering. Han befandt sig dog på bænken, da klubben besejrede Manchester City i finalen på Wembley.