Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Arsenal præsenterer sommerens tredje signing

Af Morten Bruun Jørgensen
27.08.2024 Kl. 17:04

Arsenal har netop præsenteret sommerens tredje signing.

Det bliver Mikel Merino, der leverede glimrende præstationer for Spanien ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland, skriver klubben på sin hjemmeside.

Læs også: United indleder forhandlinger med Chelsea-stjerne

Premier League-giganten meddeler ikke selv, hvor lang en kontrakt, der er tale om. Kun at den er lang.

Gennem et stykke tid har der været forhandlinger mellem de to klubber, og handlen har i den grad trukket i langdrag.

Parterne har dog formået at nå til enighed om en pris, og ifølge Goal er prisen for Merino omkring 263 millioner kroner.

Kontraktlængden lyder angiveligt på fire år med option på et femte år.

Den 28-årige spanier har i løbet af sin karriere været vidt omkring, og han kan således både skrive Dortmund, Newcastle, Osasuna og Real Sociedad på sit cv.

Han er derudover noteret for 28 landskampe for Spanien, og tidligere på sommeren var han med til at vinde EM med sit land. Undervejs var han på banen i samtlige kampe.

Merino, der har været i Real Sociedad siden 2018, havde kun ét år tilbage af sin kontrakt med den spanske klub.

Læs også: Arsenal med sent bud på spansk EM-stjerne?

Arsenal har tidligere på sommeren også købt David Raya i Brentford og hentet Riccardo Calafiori i Bologna.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce