Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: FIFA indfører nye turneringer

Af Jeppe Augustsen
17.12.2023 Kl. 16:12

FIFA har i dag annonceret det nye format til Klub VM samt indførelsen af en ny turnering.

Klub VM kommer til at gå under navnet ‘Mundial de Clubes FIFA’.

Det internationale fodboldforbund har bekræftet, at det nye Klub VM-format kommer til at indeholde 32 klubber.

Turneringen vil blive afviklet første gang i sommeren 2025 og vil blive spillet i USA fra den 15. juni og frem til den 13. juli.

Turneringen vil bliver afviklet hvert fjerde år, og efter 2025 vil den næste turnering blive afviklet i 2029.

Otte klubber fra Europa vil kvalificere sig til Klub VM.

Fire af de europæiske klubber er de seneste fire vindere af Champions League. Det betyder derfor, at Chelsea, Real Madrid og Manchester City er kvalificeret. Derudover vil vinderen af dette års Champions League også være kvalificeret.

De øvrige klubber vælges ud fra UEFAs koefficientliste, og det er altså klubbernes præstationer i Europa for de seneste fire år, der afgører, hvem der kommer med.

Men som udgangspunkt er der kun to klubber fra én nation, der kan kvalificere sig. Det er kun ved det scenarie, at tre forskellige klubber fra samme nation vinder Champions League inden for perioden på fire år.

Det betyder, at England allerede har to klubber – Chelsea og Manchester City – men Arsenal kan kvalificere sig ved at vinde Champions League i denne sæson.

Liverpool og Manchester United kan dermed ikke kvalificere sig til turneringen i 2025.

FIFA har annonceret at 19 ud af de 32 klubber allerede har kvalificeret sig til turneringen i 2025:

  • Chelsea
  • Real Madrid
  • Manchester City
  • Bayern München
  • PSG
  • Inter
  • Porto
  • Benfica
  • Al-Hilal
  • Al-Ahly
  • Wydad Casablance
  • Uruwa Red Diamonds
  • Monterrey
  • Seattle Sounders
  • Club Léon
  • Palmeiras
  • Flamengo
  • Fluminense
  • Auckland City

Turneringensformatet vil lyder på otte grupper af fire hold, hvor de møder hinanden én gang. De to øverste hold går videre til ottendedelsfinalerne.

Herefter vil knockout-kampene blive afgjort i en enkelt kamp.

De to tabere er semifinalen skal ikke spille en kamp om tredjepladsen.

Udover det nye format til Klub VM vil der i 2024 også blive genindført en ny turnering – nemlig Intercontinental Cup, som har fået navnet ‘Coupe Intercontinentale de la FIFA’.

Sidste gang Intercontinental Cup blev afviklet var i 2004, hvorefter den blev sammenlagt med Klub VM.

Dengang var det vinderne af Champions League og og det sydamerikanske mesterskab, der mødte hinanden.

Fremover er det vinderen af Champions League, der skal møde vinderen af de andre internationale forbund. Der skal altså spilles flere playoff-kampe mellem mestrene fra de andre fodboldforbund for at vinde modstanderne til Champions League-vinderne.

Annonce