Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Her er Danmarks pulje i VM-kvalifikationen

Af Mikkel Wittorff Hollmann
24.03.2025 Kl. 03:56

Det ligger nu helt fast, hvilke tre nationer, der bliver Danmarks modstandere i den forestående VM-kvalifikation.

Annonce

Det gør det efter søndagens kamp i Lissabon, hvor det til slut blev Portugal, der trak det længste strå.

Roberto Martinez’ portugisiske mandskab sejrede med 3-2 i den ordinære tid, og da Danmark som bekendt havde vundet det første opgør i Parken med 1-0, betød det, at det samlede resultat var 3-3.

Derfor skulle der en forlænget spilletid til, og her scorede Portugal to gange.

Dermed blev det Cristiano Ronaldo og Portugal, der til slut avancerede med samlet 5-3.

En ærgerlig skæbne for Danmark, der dog nu kan forberede sig på de hold, der venter i VM-kvalifikationen.

For med nederlaget ligger det fast, hvem Danmark skal møde i bestræbelserne på at kvalificere sig til VM-slutrunden, der afholdes i USA, Canada og Mexico i 2026.

Danmark skal møde Grækenland, Skotland og Belarus.

Havde Brian Riemers mandskab vundet samlet over Portugal, havde Danmarks modstandere i stedet heddet Ungarn, Irland og Armenien.

Læs også: Cristiano Ronaldo optaget i Guiness World Record

Åbningskampen ved VM i 2026 spilles den 11. juni. Her er det Estadio Azteca i Mexico City, der danner rammen om opgøret.

Den første kamp, Danmark skal spille i VM-kvalifikationen, bliver et møde med Skotland på hjemmebane. Dernæst venter en udekamp, hvor Grækenland er modstanderen.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce