Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Lindstrøm skifter til Everton - her er detaljerne

Af Jeppe Augustsen
26.07.2024 Kl. 12:02

Velkommen til Premier League, Jesper Lindstrøm.

I flere omgange er danskeren blevet kædet sammen med et skifte til Premier League, og nu er skiftet blevet en realitet.

Jesper Lindstrøm har sat sin underskrift på en kontrakt med Everton.

Den 24-årige offensive midtbanespiller er skiftet fra Napoli til The Toffees på en lejeaftale, men skiftet kan ende med at blive permanent.

Ifølge transferjournalisten Gianluca di Marzio betaler Everton €3 millioner – svarende til 22,4 millioner kroner – for at leje ham for sæsonen, og de kan gøre skiftet permanent ved at udnytte en købsoption på €22 millioner, der svarer til 164 millioner kroner.

Jesper Lindstrøm er den syvende dansker på kontrakt i Everton.

Tidligere har Jonas Lössl, Lars Jacobsen, Per Krøldrup, Thomas Gravesen, Peter Degn og Claus Thomsen været på kontrakt hos The Toffees.

24-årige Lindstrøm skiftede Eintracht Frankfurt ud med Napoli, men han har haft en svær tid i det italienske.

Dermed formåede den 24-årige dansker altså ikke at følge op på en ellers glimrende periode hos Eintracht Frankfurt, med hvem vandt Europa League i 2022.

En turbulent sæson på Stadio Maradona, hvor Napoli skiftede træner tre gange – Rudi Garcia, Walter Mazzarri og Francesco Calzona nåede alle at indtage trænersædet i løbet af sæsonen – hjalp nok heller ikke med til en positiv udvikling i en sæson, hvor mange spillere skuffede for Napoli i et svagt forsvar af mesterskabet.

Lindstrøm er ikke den eneste dansker, der kan lande et skifte til Premier League denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce