Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Liverpool ansætter Arne Slot - her er detaljerne

Af Emil Plovgaard
20.05.2024 Kl. 18:02

Arne Slot er ny cheftræner for Liverpool.

Det har The Reds netop offentliggjort på sin hjemmeside.

Dermed bliver det hollænderen, der skal overtage roret efter Jürgen Klopp, der fredag den 26. januar meddelte sin afgang som Liverpools manager.

– Liverpool FC kan meddele, at Arne Slot har indgået en aftale om at blive klubbens nye cheftræner, der formelt tiltræder stillingen den 1. juni 2024, med forbehold for en arbejdstilladelse, oplyser klubben.

Ifølge The Times betaler Liverpool 67 millioner kroner for Slot samt yderligere 15 millioner kroner, der kan tilfalde Feyenoord, hvis Slot gør det godt på Anfield.

Det gør ham til den tredjedyreste manager i Premier Leagues historie samt den dyreste hollandske manager nogensinde, efter at Ronald Koeman tidligere var indehaver af rekorden.

Derudover melder avis, at Arne Slot har underskrevet en treårig kontrakt med The Reds.

45-årige Slot har gennemgået en succesfuld tid med hollandske Feyenoord, der har vundet både mesterskabet og pokalturneringen inden for de seneste to sæsoner.

Liverpools managerjagt har været noget tid, efter at Klopp angiveligt allerede tilbage i november orienterede klubben om sin fratræden ved sæsonens udgang.

Først var alles øjne rettet mod Xabi Alonso, som kunne blive belønnet for sine flotte præstationer hos Bayer Leverkusen med en ansættelse i Liverpool.

Men sådan skulle det ikke gå, for i marts meddelte Alonso, at han også i næste sæson ville være at finde på trænerbænken hos de nykårede tyske mestre.

Ruben Amorim blev det heller ikke, efter at den 39-årige portugiser bevidst lagde pres på Liverpool, ved at tage til et møde med West Ham. Det gik dog ikke som forventet, og i stedet for valgte Michael Edwards og kompagni at ansætte Slot.

Det er efterfølgende blevet berettet, at der var andre to overraskende navne, der var seriøse kandidater til jobbet på Anfield. Læs mere om den historie her.

Liverpool bryder desuden med en årelang tradition ved at ansætte Arne Slot – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce