Officielt: Liverpool hæver billetpriserne
En lang række Premier League-klubber har hævet billetpriserne til den kommende sæson, og nu følger Liverpool trop.
På sin hjemmeside har Liverpool annonceret, at klubben hæver billetpriserne til 2024/25-sæsonen.
Sæsonkortene stiger med to procent, og det samme gør medlemmers billetter til enkeltkampe.
Til gengæld holder Liverpool de samme priserne for børn, mens de lokale billetter også fortsat vil koste 78 kroner. De udgør dog kun en lille procentdel af de samlede pladser på Anfield.
Liverpool forklarer prisstigningen med, at driftsomkostningerne på Anfield er steget med næsten 40 procent over de seneste seks år.
I løbet af de seks år har billetpriserne været de samme, indtil klubben til denne sæson også hævede billetpriserne med to procent.
Liverpool skriver desuden, at klubbens prisstigninger er de laveste blandt klubberne i Premier League.