Officielt: Liverpool handler i Manchester City
Liverpool har været på rov i Manchester City og sikret sig en ny spiller.
I de seneste år har The Reds kigget mod andre engelske klubber for at hente unge talenter. Trey Nyoni blev købt fri i Leicester, og han har allerede spillet på førsteholdet.
I sommerens transfervindue blev Rio Ngumoha sikret i Chelsea. Han træner allerede regelmæssigt med førsteholdet, og der er store forventninger til ham.
Nu er det så endnu en ung spiller, som Merseyside-klubben har slået kløerne i. Det er den 16-årige Luke Clarke, som skifter fra Manchester City.
På sin Instagram-profil har den unge forsvarsspiller selv bekræftet skiftet til The Reds.
– Jeg er begejstret for at have skrevet under med Liverpool, og jeg kan ikke vente med at komme i gang, skriver han.
Læs også: Liverpool-profil kan blive solgt
Det er ganske sjældent, at der bliver foretaget handler mellem de to engelske storklubber.