Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Manchester United præsenterer Amorim

Af Morten Jørgensen
01.11.2024 Kl. 13:01

Manchester United har præsenteret Rúben Amorim som klubbens nye cheftræner.

På sin hjemmeside har Manchester United bekræftet, at der er indgået en aftale med den 39-årige portugiser.

Han har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2027. Aftalen indeholder desuden en option på at forlænge aftalen med yderligere ét år.

Han er blevet købt ud af sin kontrakt med Sporting fra Lissabon, og prisen er omtrent 74 millioner kroner.

Dermed ender det også med at være en bekostelig affære for Manchester United at skille sig af med Erik ten Hag og ansætte Amorim i stedet. Her kan du læse, hvad det samlede beløb løber op i.

Amorin startede sin trænerkarriere i Casa Pia i sommeren 2018. Her tilbragte han dog kun et halvt år.

I december 2019 blev han ansat af Braga, hvor han havde bragende succes, inden Sporting få måneder senere ansatte ham.

Siden foråret 2020 har Amorim stået i spidsen for Sporting, hvor han har vundet to portugisiske mesterskaber.

Han havde også selv en ganske flot spillerkarriere, hvor han opnåede 14 landskampe for Portugal. Derudover spillede han også én kamp mod Manchester United i Champions League.

Gennem karrieren fik han mere end 220 kampe i den bedste portugisiske fodboldrække.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce