Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Michael Olise skifter til Bayern München - her er detaljerne

Af Emil Plovgaard
07.07.2024 Kl. 20:07

Bayern München har søndag offentliggjort købet af Michael Olise fra Crystal Palace.

Franskmanden får kontrakt frem til sommeren 2029, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Bayern München betaler ifølge L’Equipe mere end 448 millioner kroner for franskmanden.

Tidligere har det lydt, at Olise kommer til at tjene 1,9 millioner kroner om ugen på Allianz Arena, og det er mere end dobbelt så meget, som han gjorde hos Crystal Palace.

Bayern München har fået ny cheftræner denne sommer i form af belgiske Vincent Kompany, der er hentet til fra Burnley, som i den forgangne sæson rykkede ned fra Premier League.

Hans primære opgave bliver at få den tyske storklub tilbage på vinderkurs efter en sæson, hvor Xabi Alonso og Bayer Leverkusen snuppede både mesterskabet og pokaltitlen.

Bayern München har i forvejen en ret så potent offensiv, bestående af spillere som Leroy Sané, Kingsley Coman, Serge Gnabry, Matthys Tel og Bryan Zaragoza, så Olise får konkurrenter nok, hvis han ikke rammer niveau fra første dag.

Olise tilsluttede sig Palace fra Reading i 2021, og han sikrede sig hurtigt en plads i publikums hjerter.

Olise blomstrede i den forgangne sæson under Oliver Glasners ledelse, hvor det blev til 10 mål og seks oplæg. Han var dermed stærkt medvirkende til Palaces flotte slutspurt i sæsonen.

Olise var tæt på at skifte til Chelsea sidste år, men han besluttede sig i stedet for at forlænge med The Eagles. Denne sommer kunne han dog ikke vente med at forlade klubben.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce