Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Premier League-stjerne skifter til Saudi-Arabien

Af Emil Plovgaard
31.01.2025 Kl. 19:16

Aston Villa bekræfter på sin hjemmeside, at 21-årige Jhon Duran er skiftet til Al-Nassr fra Saudi-Arabien for en – ifølge klubben – ukendt overgangssum.

Ifølge mange medier og journalister er der dog tale om en sum på 575 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Chok i Liverpool: Bayern-stjerne afviser!

Angriberen skifter til Saudi-Arabien efter 12 mål for Aston Villa i indeværende sæson, heriblandt et matchvindende mål mod FC Bayern München i Champions League.

I forvejen råder Stefano Piolis mandskab over Cristiano Ronaldo og Sadio Mané i offensiven, som nu bliver forstærket yderligere.

Colombianerens exit fra Aston Villa betyder desuden, at Ollie Watkins med stor sandsynlighed bliver i klubben fra Birmingham.

Onsdag kunne ESPN berette, at Aston Villa havde afvist et bud fra Arsenal på englænderen.

Al-Nassr har haft besvær med at dyste med i toppen af den saudiske Pro League i denne sæson, hvor klubben befinder sig på en fjerdeplads med otte point op til førstepladsen til trods for, at Cristiano Ronaldo har været i storform med 14 mål i 17 kampe.

Ifølge Transfermarkt er Durans skifte det største indtil videre i denne sæson, hvor prisen overstiger den, som Manchester City gav for Omar Marmoush, der skiftede til klubben fra Eintracht Frankfurt tidligere i dette transfervindue.

Samtidig er det nummer to på listen over Aston Villas dyreste valg nogensinde, hvor kun salget af Jack Grealish til Manchester City i 2021 overstiger beløbet.

Aston Villas manager Unai Emery mener, at det kan være gavnligt for The Villans, at Duran forlader klubben.

– Jeg ved ikke, om Duran forlader klubben, men hvis han gør, så er det gode nyheder, for det er gode penge, noterede spanieren sig efter 4-2-sejren over Celtic i Champions League onsdag aften.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce