Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Qatar skal afholde fem VM-slutrunder i træk

Af Morten Jørgensen
14.03.2024 Kl. 19:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Qatar har sikret sig rettighederne til at afholde fem VM-slutrunder for U17-landshold på stribe.

På sin hjemmeside har FIFA annonceret, at der fra 2025 vil blive spillet VM for U17-landshold hvert eneste år. 

Samtidig bliver det Qatar, som skal afholde slutrunder fra 2025 til og med 2029. 

Turneringen har indtil videre været afholdt hvert andet år og har siden 2007 haft deltagelse af 24 nationer. Fremover fordobles antallet af deltagere til 48. 

I 2023 var Indonesien værtsnation for slutrunden, som Tyskland vandt efter en sejr over Frankrig i finalen, der blev afgjort på straffespark. 

Inden for de seneste ti år har Chile, Indien og Brasilien også været værter for turneringen. 

Tidligere er spillere som Phil Foden, Toni Kroos, Cesc Fàbregas og brasilianske Anderson blevet kåret som turneringen bedste spiller. 

Blandt andre Victor Osimhen, Carlos Vela og Rhian Brewster har været topscorer ved tidligere slutrunder.  

Hjulmand skifter ud: Premier League-spiller skadet

Annonce