Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Red Bull køber sig ind i engelsk klub

Af Morten Bruun Jørgensen
30.05.2024 Kl. 11:51

Red Bull gør nu også indtog i engelsk fodbold, hvor den østrigske virksomhed har købt sig ind i en traditionsklub. 

Tidligere i dag kunne The Athletic berette, at Red Bull er blevet enig med Leeds United om at købe en lille andel i den engelske klub, og nu er det så blevet officielt.

Derudover kommer Red Bull også til at være trøjesponsor for klubben i den kommende sæson. 

På nuværende tidspunkt er Leeds ejer af 49ers Enterprise, som er investeringsfond fra San Fransisco i USA. De overtog det fulde ejerskab sidste sommer fra italienske Andrea Radrizzani. 

En række investorer er en del af fonden, og tidligere på måneden sluttede Hollywood-skuespilleren Will Ferrell sig til dem

I noget tid har der imidlertid været gang i forhandlingerne mellem Leeds og Red Bull, og nu er parterne så nået til enighed. Hvor stor en procentdel Red Bull køber i Leeds vides dog ikke.  

Red Bull ejer i forvejen flere fodboldklubber rundt omkring i verden. De to mest kendte Red Bull-klubber er formentlig RB Leipzig og RB Salzburg.

Derudover ejer Red Bull også et Formel 1-hold, mens de også er trådt ind i cykelsporten med et stort sponsorat hos et af sportens største hold i form af BORA Hansgrohe. 

I denne sæson missede Leeds akkurat oprykningen til Premier League, da klubben tabte playoff-finalen mod Southampton. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce