Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Roberto de Zerbi præsenteret i storklub

Af Emil Plovgaard
29.06.2024 Kl. 22:23

Roberto de Zerbi har landet et job som cheftræner hos den franske storklub Marseille.

Det har den franske storklub lørdag aften offentliggjort på sin hjemmeside.

Den italienske taktiker har skrevet under på en tre-årig aftale med klubben fra Velodrome.

45-årige De Zerbi steg i graderne i sin tid hos italienske Sassuolo, hvorefter han tog turen til Shakhtar Donetsk i 2021.

Et ophold, der dog blev generet som følge af krigen i Ukraine.

De Zerbi overtog roret hos Brighton i september 2022, og han førte klubben frem til sin første europæiske kvalifikation nogensinde. Holdet nåede frem til kvartfinalen i Europa League, hvor man dog røg ud med et sammenlagt 4-1-nederlag til AS Roma.

Han besluttede sig for ikke at fortsætte som manager for klubben fra den engelske sydkyst.

Nu har han i stedet landet et job som cheftræner hos Marseille. Klubben har i forvejen en italiensk forbindelse, da klubben hyrede og fyrede Gennaro Gattuso.

Dermed kommer De Zerbi til at få PSG som sine ærkerivaler. Netop PSG kan være på vej til at smide 1,9 milliarder kroner efter en Barcelona-stjerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce