Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Sæsonens første fyring er en realitet

Af Emil Plovgaard
05.12.2023 Kl. 13:32

Sæsonens første fyring i Premier League er nu en realitet.

Et 5-0-nederlag til Burnley var mere, end hvad Paul Heckingbottom kunne holde til som manager for Sheffield United.

Mandag oplyser klubben på sin hjemmeside, at den 46-årige manager har fået sparket. Han efterlader klubben på en sidsteplads i Premier League.

Det er blevet til 11 nederlag ud af 14 mulige, og på trods af en tilværelse som oprykker i Englands bedste række er det langt frem godt nok.

Heckingbottom overtog i marts 2021 på en midlertidig basis, hvor klubben også var nummer sjok i Premier League. Han var ikke i stand til at overleve med klubben.

I november 2021 blev han indsat som permanent manager for klubben, der netop havde fyret Slavisa Jokanovic.

I den forgangne sæson rykkede han op med The Blades, der blot har skrabet fem point sammen i de første 14 kampe.

Klubben har oplyst, at man snart håber på at kunne præsentere en ny afløser, men Sheffield Uniteds ejer har allerede bekræftet, hvem det bliver.

På denne tid sidste år var der allerede blevet sagt farvel til seks managere i Premier League, så denne fyring har ladet vente lang tid på sig.

Wolves fyrede Julen Lopetegui 8. august i år, men på det tidspunkt var Premier League-sæsonen endnu ikke begyndt.

Annonce