Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: United forlænger med 36-årige Evans

Af Emil Plovgaard
12.07.2024 Kl. 16:44

Jonny Evans tager endnu en sæson hos Manchester United.

Det har De Røde Djævle fredag offentliggjort på sin hjemmeside.

Evans vendte tilbage til Old Trafford sidste sommer, efter at han havde tilbragt otte år væk fra klubben hos henholdsvis West Bromwich Albion og Leicester.

Evans var et værdifuldt aktiv på Erik ten Hags mandskab i den forgangne sæson, hvor det blev til 30 kampe på tværs af samtlige turneringer.

Blandt andet blev han skiftet ind i FA Cup-finalen mod Manchester City.

– Jeg er tilfreds med at kunne forlænge min kontrakt med Manchester United for endnu en sæson.

 – At spille for denne store klub og mærke støtten fra vores utrolige fans er altid et privilegium. 

– At vende tilbage til klubben sidste sæson var en ære; at kunne repræsentere holdet på banen sammen med fantastiske holdkammerater og under en fremragende manager.

– At vinde FA Cuppen sammen var en uforglemmelig oplevelse. Jeg ved, vi kan kæmpe med om flere trofæer i den kommende sæson, siger Evans.

Evans bliver, men Casemiro kan snart være fortid. Brasilianeren er i forhandlinger med en ny klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce