Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: United forlænger med stjerne

Af Emil Plovgaard
09.01.2025 Kl. 18:34

Amad Diallo har skrevet under på en ny kontrakt med Manchester United.

Han forlænger sit ophold med klubben frem til sommeren 2030.

LÆS OGSÅ: ‘Manchester United hentede Rasmus Højlund i stedet for mig – nu kan jeg skifte til klubben’

Det skriver klubben på sin hjemmeside torsdag aften.

Den 22-årige ivorianer har indtil videre spillet 50 kampe for klubben og scoret ni mål, siden han skiftede til klubben fra Atalanta i 2021.

– Jeg er meget stolt over at have skrevet under på denne nye kontrakt. Jeg har haft nogle utrolige oplevelser med denne klub allerede nu, men der er så meget mere i vente. Jeg har store ambitioner med mit spil, og jeg ønsker at opnå historie med Manchester United, siger Diallo til klubbens hjemmeside.

– Jeg har lært så meget, siden jeg ankom her for fire år siden. Jeg er meget taknemmelig over for trænerne og staben, der har hjulpet mig med min udvikling, og til fansene, der skubber mig frem hver eneste dag.

– Det har været en svær sæson for alle, men jeg tror fuldt ud på, at vi er på rette vej, og at fremtiden vil være noget særligt. Jeg er klar til at give alt for at hjælpe holdet og gøre vores tilhængere stolte igen, siger Diallo videre.

Klubbens tekniske direktør, Jason Wilcox, udtaler.

– Alle er tilfredse med Amads udvikling; hans kvalitet på bolden, alsidighed og vilje, der gør, at han har en nøglerolle i fremtiden hos Manchester United.

– De bedste år i hans karriere ligger foran ham, og vi ser alle frem til at hjælpe Amad med at nå hans uvurderlige potentiale og opnå succes hos klubben i de sæsoner, der kommer, siger Wilcox.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Patrick Dorgu lander stort skifte

Diallos nu tidligere kontrakt stod til at udløbe ved udgangen af denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce