Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: West Ham henter englænder

Af Morten Bruun Jørgensen
26.06.2024 Kl. 14:05

En ny målmand er på plads hos West Ham.

Det er den 33-årige Wes Foderingham, som er blevet præsenteret hos London-klubben onsdag eftermiddag.

Foderingham er blevet hentet på en fri kontrakt, da hans kontrakt med Sheffield United nu udløber.

I de seneste fire sæsoner har Foderingham været en del af The Blades, der rykkede ned i The Championship.

Han spillede 30 Premier League-kampe i den forgangne sæson for Sheffield United, og han har mange års erfaring fra øverste niveau, som han nu kan bidrage med hos West Ham.

Hos The Hammers har han skrevet under på en toårig kontrakt, og han skal supplere Alphonse Areola og Lukasz Fabianski.

– Det føles fantastisk at være en Hammer. Så snart, jeg hørte om interessen, var det noget, jeg var opsat på at få på plads. Jeg er bare glad for at være her, siger Foderingham. 

– Jeg har været heldig at spille for hold med en rigtig stærk fanbase, en fanbase der er passioneret omkring deres klub, og West Ham er ikke anderledes. Deres fanbase engagerer sig dybt i deres fodboldklub. 

West Ham har tidligere i transfervinduet hentet brasilianske Luis Guilherme. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce