Ole Gunnar Solskjær trækker overskrifter
Ole Gunnar Solskjær har været i spidsen for den tyrkiske storklub Besiktas i mindre end en måned.
Efter sin fyring hos Manchester United i 2021 tilbragte den norske træner tre år uden for gerningen, inden han vendte tilbage på sidelinjen hos Besiktas i januar i år.
LÆS OGSÅ: Peter Schmeichel har klar holdning til landstræner
Nordmanden har tidligere afvist en række tilbud, blandt andet jobbet som Danmarks landstræner, men han skrev altså under på en kontrakt med Besiktas, der løber frem til sommeren 2026.
Her afløste han Giovanni van Bronckhorst, som fik sparket efter en resultatmæssig skidt stime.
Indtil videre har Ole Gunnar Solskjær haft stor succes i jobbet med fire sejre, en uafgjort og et nederlag.
Den eneste nederlag faldt i Europa League, hvor hollandske FC Twente besejrede tyrkerne. En 2-1-sejr over Trabzonspor gør, at Besiktas er rykket op på femtepladsen i den tyrkiske Süper Lig, hvor der er to point op til Eyupspor på fjerdepladsen. Dertil har Besiktas en kamp til gode.
De tyrkiske medier var i særdeleshed imponeret over Solskjærs indskiftninger i sejren over Trabzonspor.
Det tyrkiske medie Fotomac skriver, at han foretog meget passende træk.
Et andet medie – Hürriyet – er begejstret over den måde, som Solskjær har påvirket sit mandskab på.
– Det er meget klart: Besiktas har genopfundet sin holdånd under Ole Gunnar Solskjær. Kropssproget hos spillerne, viljen til at vinde og den indsats, de lægger for dagen, er nøglen til sammenhængende sejre, skriver avisen.
For Ole Gunnar Solskjær og Besiktas venter der et stort opgør på fredag, hvor klubben rejser til Eyupspor, og det bliver altså en kamp mellem nummer fem og fire i rækken.
En sejr vil betyde, at Solskjærs nye klub rykker op på fjerdepladsen.