Oliver Sørensen på blokken hos engelsk klub
I næste sæson kan en af profilerne hos FC Midtjylland i form af Oliver Sørensen komme til at spille i England og måske endda også Premier League.
For ifølge bold.dk er der interesse for midtbanespilleren Oliver Sørensen fra Sheffield United, som flere gange har set den danske profil an.
Sheffield United har gennem en række måneder efterhånden haft kig på den 22-årige midtbanespiller, som i et stykke tid har været en vigtig spiller for Thomas Thomasbergs mandskab.
Lige nu bejler den engelske klub til at rykke op i Premier League, og det kan være med til at lokke Oliver Sørensen til klubben. For samtidig går forlydningerne på, at flere Bundesliga-klubber også er ude efter ham.
Den alsidige midtbanespiller har i de seneste mange år været en del af FC Midtjylland, der dog undervejs har haft ham udlejet af to omgang.
Først tilbragte han i 2021 et halvt år i FC Fredericia i den næstbedste række, inden han i foråret 2022 kortvarigt var forbi HamKam.
Herefter har han fået sit store gennembrud for FC Midtjylland, hvor han i denne sæson har spillet 27 kampe med fem mål og tre assists til følge.
Læs også: Derfor skiftede Chido Obi til Manchester United
Han har desuden også spillet ni U21-landskampe for Danmark, hvor han har nettet fire gange.