- Onana skulle have holdt sin kæft
Manchester Uniteds førstevalg mellem stængerne i form af André Onana har i den grad fået den dårlige karma at mærke.
André Onana kom inden torsdagens Europa League-kvartfinale mod Lyon i krydsild med Nemanja Matíc, der nu tørner ud for Ligue 1-klubben.
Her kom den tidligere United-spiller blandt andet med en krads kritik af Onana, som ifølge serberen er en historisk dårlig målmand.
Selvom der efterfølgende er blevet manet til besindighed mellem parterne, er det en noget uheldig hovedrolle, som den 29-årige United-målmand havde sat sig selv i.
Den camerounske førstemålmand stod nemlig en rædderlig kamp på fransk grund torsdag aften, da De Røde Djævle spillede 2-2 mod Lyon i Europa League.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Det får nu Manchester United-legenden Paul Scholes til at reagere. Den tidligere midtbaneoprydder mener ingenlunde, at Onana skulle have udtalt sig om noget som helst.
– Han (André Onana, red.) ønskede nok, at han havde holdt sin mund lukket. Jeg er ikke sikker på, hvad han forsøger at gøre, det er en frygtelig fejl at begå, siger Paul Scholes ifølge Manchester United Transfer News Hub.
Manchester United skal i aktion mod Lyon i næste uge, når returopgøret venter på Old Trafford i Europa League-kvartfinalen.
Inden da er der Premier League-bold på tapetet for De Røde Djævle, der skal krydse klinger med formstærke Newcastle på St. James’ Park i det nordøstlige England.
Samtidigt forlyder det, at André Onana kan være på vej til at blive degraderet i United-buret. Nye meldinger beretter nemlig, at den engelske traditionsklub er i forhandlinger med en ny stjernekeeper.