Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Osimhen er tæt på overraskende kæmpetransfer

Af Jeppe Augustsen
11.04.2024 Kl. 10:37

Victor Osimhen forventes at forlade Napoli efter denne sæson og er i længere tid blevet kædet sammen med et skifte til Premier League.

Arsenal og Chelsea har været meldt som de helt store bejlere til Napoli-stjernens underskrift, men de seneste meldinger tyder på, at det ikke ender med et Premier League-skifte.

Inden for den seneste uges tid er Victor Osimhen blevet rygtet til PSG, og nu er de nye meldinger.

I dag beretter den lokale Napoli-avis, Il Mattino, at Victor Osimhen er millimeter fra den franske hovedstadsklub.

PSG vil aktivere angriberens frikøbsklausul på €120 millioner, der svarer til 895 millioner kroner.

Den franske klub er angiveligt meget desperate for at lukke en handel med Victor Osimhen om de personlige vilkår, hvor de vil tilbyde ham en fireårig kontrakt.

Kontrakten vil indebringe angriberen en årsløn på små 100 millioner kroner. Derudover vil han også have sine egne ‘image rights’ i kontrakten, som vil give ham mulighed for at tjene yderligere millioner.

Victor Osimhen er udset til at erstatte Kylian Mbappé, som efter al sandsynlighed skifter til Real Madrid på en fri transfer efter denne sæson.

Napoli-stjernen har tidligere på året udtalt, at han selv kender sin næste destination, men han ville ikke afsløre den.

Annonce