Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ottendedelsfinalerne er på plads: De er favoritter til at vinde EM

Af Emil Plovgaard
27.06.2024 Kl. 08:48

De kommende to dage er der ingen EM-kampe på menuen.

Hverken torsdag eller fredag vil man få mulighed for at se europæiske landshold i aktion, og det skyldes, at alle ottendedelsfinalisterne nu er fundet.

På den ene side af lodtrækningen finder man Spanien, Frankrig, Tyskland og Portugal.

På den anden side dyster hold som Danmark, Holland, Italien og England om en plads i finalen.

For England gælder det et opgør mod Slovakiet i ottendedelsfinalen, efter at sidstnævnte sluttede som treer i sin gruppe.

Herefter gælder det vinderen af opgøret mellem Italien og Schweiz, hvis man går videre.

Mens England og Frankrig indtil videre ikke har imponeret ved EM-slutrunden, kan det modsatte skrives om Tyskland og Spanien.

Det tyske landshold har ikke vundet en stor slutrunde siden VM-slutrunden i 2014, men man ser ud til at have fundet gnisten under landstræner Julian Nagelsmann.

Det er dog stadig England, der er favoritter til at vinde turneringen. Det viser de seneste tal fra Oddschecker.

Bookmakerne er enige om, at engelsk EM-triumf skal give odds 4,5. Herefter følger Spanien til odds 5,5, mens værtsnationen Tyskland kaster odds 6,5 af sig.

Skulle Danmark gå hen og overraske ved EM-slutrunden og ligefrem vinde guld, er der hos de fleste bookmakere odds 81 på det noget uventede scenarie.

Georgien skrev onsdag EM-historie efter sejren over Portugal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce