Over 200 millioner: Wolverhampton køber målfarlig angriber
Wolverhampton kommer til at råde over en målfarlig angriber i de kommende sæsoner.
I sommerens transfervindue blev norske Jørgen Strand Larsen lejet i spanske Celta Vigo. Han er gået direkte ind på holdet og har etableret sig som den foretrukne frontløber.
Indtil videre har det resulteret i syv scoringer i 20 Premier League-kampe, hvilket må siges at være ganske pænt i en bundklub. Derudover har han også leveret to assists til sine medspillere.
Læs også: ‘Jeg skulle være skiftet til Manchester United i stedet for Liverpool’
Nu kan Wolverhamptons fans også glæde sig over, at den målfarlige angriber vil være at finde i klubben fremover.
Mediet Birmingham World skriver nemlig, at den norske landsholdsspiller bliver hentet på en permanent kontrakt.
I lejeaftalen med Celta Vigo var der nogle betingelser, der skulle opfyldes for, at han ville skifte permanent. Det er nu sket her i midten af januar.
Prisen for den store norske angriber er lige over 200 millioner kroner. Det har Wolverhampton dog været glade for at skulle betale.
Kontrakten med Premier League-klubber kommer til at løbe frem til sommeren 2029.
Læs også: Stig Tøfting er blevet fyret
24-årige Strand Larsen startede sin seniorkarriere i Sarpsborg 08. Her blev an udlejet til AC Milan, inden han et par år senere skiftede til hollandske Groningen for omkring otte millioner kroner.
Efter to år i den hollandske klub tog han til Celta Vigo, der smed omkring 100 millioner kroner for ham. Nu har den spanske klub fået fordoblet prisen for angriberen.