Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overgår Messi: Ronaldo får en ny plads i Guinness World Records

Af Jeppe Augustsen
15.07.2023 Kl. 12:53
Ronaldo har fået en ny rekord i Guinness World Records.

Præstationerne på fodboldbanen har resulteret i adskillige rekorder for Cristiano Ronaldos vedkommende.

Portugiserens evner på banen har også resulteret for massive lønninger, hvor han i den forgangne sæson var på lønningslisten hos både Manchester United og Al-Nassr.

Frem til november spillede han for De Røde Djævle, hvor han fik kontrakten ophævet, og ved årsskiftet skiftede han til den saudiske klub, hvor han blev den bedst betalte fodboldspiller nogensinde.

 

I forbindelse med sine indtægter har Forbes dykket nærmere ned i Cristiano Ronaldos økonomi i den forgangne sæson.

Ifølge Forbes, som har fokus på økonomi, tjente Cristiano Ronaldo 905 millioner kroner i 2022/23-sæsonen, hvor han gennem sine kontrakter hos Manchester United og Al-Nassr tjente 305 millioner kroner, mens han tjente 600 millioner kroner for diverse aftaler uden for banen.

Her gælder hans sponsoraftale med Nike samt indtjeninger gennem sit eget brand, CR7.

Det betyder også, at han har fået en plads i Guinness World Records som den bedst betalte sportsatlet i 2023. 

Lionel Messi var den bedst betalte i 2022, da han havde en indtjening på 862 millioner kroner.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Handlen er droppet – nu forhandler Lukaku med rivalerne

2. Rekordhandel: Manchester City sælger til PL-klub

3. Skifte under opsejling: To United-spillere udeblev fra træning

4. Holdet er styrket markant: Sådan kan Arsenal stille op

5. Henderson er havnet i akavet situation

Annonce