![](https://www.plbold.dk/wp-content/uploads/2014/06/935.jpg)
Pantilimon ser frem til nye udfordringer
Costel Pantilimon glæder sig til at opleve mere af den "smukke" atmosfære, som Sunderland-tilhængerne skaber på kampdage.
Rumænieren kom til Sunderland denne sommer på en fri transfer fra Manchester City, og ser frem til den nye sæson, kampen for startpladsen og meget mere.
Den 27-årige 2-meter-mand roser Sunderland-fansene for deres fænomenale støtte på Wembley, da Manchester City med Pantilimon i målet besejrede netop Sunderland 3-1 i Capital One Cup-finalen.
– Den første kamp jeg tænker på, var den i Hong Kong. Jeg regnede ikke med at se så mange fans, da vi spillede finalen der (i en træningsturnering red.), sagde han til Sunderlands officielle hjemmeside.
– Så spillede vi finalen på Wembley, og det var rart at se så mange fans. Atmosfæren var smuk, og jeg håber at kunne opleve det igen nu, hvor jeg er skiftet.
Vito Mannone havde en god 2013/14-sæson, hvorfor det ikke er sikkert at Pantilimon er en sikker starter, men den lange rumæner ser frem til duellen mellem de to.
– Vi er forskellige målmænd, men vi er begge to gode. Jeg har mine kvaliteter, og Vito har sine kvaliter, men vi vil begge arbejde hårdt på at forbedre os.
– Det er godt for klubben at have to gode målmænd, så vi bliver nødt til at kæmpe om pladsen.