Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pas på, Hjulmand: Her er Englands stærkeste XI

Af Jeppe Augustsen
06.06.2024 Kl. 17:13

Der går ikke lang tid, før bolden ruller i Tyskland, og EM-slutrunden er sparket i gang.

Danmark er havnet i gruppe med England, som også tørnede sammen i EM-semifinalen i 2021.

Det er ikke lang tid siden, at Gareth Southgate udtog en bruttotrup på 33 spillere, men det er nu blevet afsløret, hvem der er de 26 engelske spillere, der skal med til EM.

England og Danmark møder hinanden i den anden gruppespilskamp, der skal spilles den 20. juni.

I den forbindelse har vi set nærmere på Englands trup og givet vores bud på den stærkeste engelske startellever.

Der er kamp om flere pladser, og det gælder især højrebackpositionen, hvor valget er faldet på Kyle Walker, som har været fremragende for Manchester City i denne sæson.

Det gælder også den centrale midtbane, hvor der dog er to spillere, som må være så godt som sikre på en startplads. Det gælder Declan Rice og Jude Bellingham. Ovenpå en fantastisk sæson med Manchester United kan Kobbie Mainoo blive den tredje og sidste mand på midtbanen.

I offensiven er der også nok at tage af, men vi er gået med Foden, Saka og Kane, selvom man naturligvis også kan argumentere for, at Cole Palmer skal starte. Det er et luksusproblem for Gareth Southgate.

Nedenfor kan du se vores bud på Englands bedste startellever.

Målmand: Jordan Pickford

Forsvar: Kyle Walker, Marc Guehi, John Stones, Kieran Trippier

Midtbane: Declan Rice, Trent Alexander-Arnold, Jude Bellingham

Angreb: Phil Foden, Bukayo Saka, Harry Kane

Læs også: Medie: Salah-afløser snart på plads

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce