Patrice Evra debuterer i ny sportsgren
Patrick Evra var en ekstremt dygtig fodboldspiller, men nu har han kastet sig over en ny sportsgren og en stor udfordring.
Det er nemlig blevet annonceret, at Patrice Evra får sin MMA-debut fredag den 23. maj i Professional Fighters League i Paris.
– Jeg kan ikke beskrive, hvor begejstret Patrice har været for at få enderne til at mødes. Men jeg tror, at I kommer til at se det i Accor Arena i Paris, lyder det fra den administrerende direktør i PFL Pete Murray.
Den 43-årige franskmand stoppede sin aktive fodboldkarriere efter et kort ophold i West Ham i 2018, men allerede to år tidligere begyndte han efter sigende at træne kampsporten MMA.
– Jeg har stået på de største scener i verden og vundet alle de store trofæer i fodbold, men PFL Europe Paris vil blive en utrolig speciel aften for mig.
– Jeg har trænet med de bedste i flere år, og de vil også fortælle, at jeg er klar til det her. Jeg kommer til at levere i show, siger Patrice Evra.
Det er endnu ikke annonceret, hvem han skal møde i ringen, men han har selv joket med, at han gerne vil møde Luis Suarez.
De to har tidligere haft deres kampe på fodboldbanen. Luis Suarez stiller dog næppe op, da han stadig spiller fodbold i USA.