Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Patrick Dorgu lander stor aftale

Af Emil Plovgaard
22.01.2025 Kl. 15:08

Manchester United har en aftale på plads om de personlige betingelser med den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu, der er på konkret hos Lecce.

Sådan lyder meldingen onsdag fra Il Corriere dello Sport.

De Røde Djævle skriger på forstærkninger, efter at klubbens cheftræner, Rúben Amorim, for nylig kaldte det for det værste hold i Manchester Uniteds historie.

Amorims kommentarer kom efter 1-3-nederlaget til Brighton på Old Trafford i Premier League, og nu er klubben nummer 13 i tabellen efter 22 kampe.

På trods af opløftende præstationer mod Liverpool og Arsenal tidligere på måneden, har der ikke været gode tegn i de seneste to kampe.

Nu ønsker klubben at bringe spillere ind, der kan gå direkte ind i Amorims 3-4-3-formation og rykke klubben fremad. En position, som Amorim ønsker at forstærke, er på venstre wingback, hvor Tyrell Malacia og Luke Shaw begge er skadesplagede. Diogo Dalot har til tider dækket ind her.

Lecces Dorgu er dukket op som det foretrukne transfermål på positionen, og Manchester United mødtes tirsdag med den italienske klub.

Efter mødet udtalte Lecces præsident, Sticchi Damiani, følgende.

– Vi mødtes med Manchester United, og vi fortalte dem, at vores plan er at beholde vores nøglespillere, inklusive Patrick Dorgu. 

– Vi er begejstrede for at have Manchester United her og komme med et bud, men vores mål om at blive i Serie A er vigtigt. 

– På trods af at være flatterede over Manchesters bud, er det vores prioritet, at fundamentet for det sportslige resultat er på plads, fortalte Damiani til Sky Sports.

Patrick Dorgu er imidlertid ikke den eneste dansker, der har sat sin signatur på en vild aftale. Det samme har Mikkel Damsgaard.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce