Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Paul Pogba bryder tavsheden: Chokskifte på vej?

Af Alexander Walther Petersen
16.02.2025 Kl. 13:50

Hvor skal Paul Pogba spille henne, når han i næste måned kan vende tilbage til den professionelle fodboldscene?

Det er det helt store spørgsmål.

Der er allerede flere bejlere til den 31-årige midtbanespiller, der tidligere har været en vigtig figur på det franske landshold. Nu tager Paul Pogba bladet fra munden – og sætter et par ord på hele situationen.

Paul Pogba har fået nedsat sin dopingkarantæne, der tidligere lød på hele fire år. Den blev nedsat til 18 måneder, hvorfor midtbanekreatøren kan tørne ud for en klub til marts.

Der er flere klubber inde i billedet, der ønsker at hente VM-vinderen. Heriblandt Manchester United og den franske topklub Marseille.

LÆS OGSÅ: Rúben Amorim reagerer på chok-fyring

Der er intet konkret udspil i forhold til franskmandens fremtid, men nu har hovedpersonen selv kommenteret på hele situationen. Det gør han på det sociale medie Instagram.

– Jeg vender tilbage, skriver Paul Pogba således i et opslag på sin Instagram-profil.

Hvor skal Pogba skifte hen?

Medhi Benatia, der er fodbolddirektør i Marseille, kunne godt tænke sig at tilknytte Paul Pogba. Faktisk har Ligue 1-klubben allerede forholdt sig til muligheden.

– Vi tænkte over det, og det er bestemt en mulighed at hente ham (Pogba, red.). Problemet er bare, at han endnu ikke er helt fit, og så giver det ikke så meget mening at satse på ham i indeværende sæson.

– Hvis muligheden opstår til næste sæson, og vi kan hente ham til klubben, vil vi gøre det. En spiller som Pogba ville kunne give en hjælpende hånd, pointerede Medhi Benatia ifølge RMC Sport.

Paul Pogba har endvidere udtalt, at han er villig til at gå ned i løn for at få et skifte til den franske storklub i stand. Det har RMC Sport bekræftet.

Rio Ferdinand har tidligere fortalt i sit talkshow, Rio Presents, at Paul Pogba burde tage turen tilbage til Old Trafford. Det kan du læse mere om her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce