Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Paul Pogba skal til Manchester United

Af Alexander Walther Petersen
07.02.2025 Kl. 07:09

31-årige Paul Pogba vender snart tilbage til fodboldscenen.

Den franske midtbanespiller har fået nedsat sin dopingkarantæne fra fire år til 18 måneder, og derfor kan han atter tørne ud for en klub i marts. Flere klubber bejler til VM-vinderen, mens en retur til Old Trafford ligeledes spøger i kulissen.

Rio Ferdinand har fortalt i den seneste udgave af sit talkshow, Rio Presents, at Paul Pogba burde tage til den røde del af Manchester.

– Du vil gerne tro, han ville tage derhen (tilbage til United, red.). Han skal helt sikkert et sted hen.

– Pogba i United? Jeg ville sige: Kom og træn med os, og lad os se, hvad du har at tilbyde. Det ville jeg allerede have gjort. Tag til United, kom i form og lad os se situationen an, lød det fra United-legenden.

De vil også hente Paul Pogba

Fodbolddirektøren i Marseille, Medhi Benatia, ser desuden fortsat store kvaliteter i Pogba. Han udelukker derfor langt fra, at de vil have fingrene i franskmanden.

– Vi tænkte over det, og det er bestemt en mulighed at hente ham (Pogba, red.). Problemet er bare, at han endnu ikke er helt fit, og så giver det ikke så meget mening at satse på ham i indeværende sæson.

– Hvis muligheden opstår til næste sæson, og vi kan hente ham til klubben, vil vi gøre det. En spiller som Pogba ville kunne give en hjælpende hånd, understreger Medhi Benatia således.

Paul Pogba har endvidere udtalt, at han er villig til at gå ned i løn for at få et skifte til den franske storklub i stand. Det meddeler RMC Sport.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce