Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Paul Pogba træffer stor beslutning

Af Alexander Walther Petersen
06.02.2025 Kl. 17:05

Det er ikke længere en hemmelighed, at en Ligue 1-klub lurer gevaldigt på 31-årige Paul Pogba.

Nu er der kommet nyt brænde på bålet i forhold til at bekræfte de massive rygter vedrørende den klubløse franskmand.

Det store franske medie L’ Équipe har nemlig fået bekræftet interessen i den tidligere Manchester United-stjerne fra fodbolddirektøren i Marseille, Medhi Benatia.

Klubben, der tæller danske Pierre Emile Højbjerg, har siden slutningen af 2024 erklæret sin interesse i Paul Pogba. Her fik midtbanespilleren nedsat sin dopingkarantæne fra fire år til 18 måneder.

Det betyder, at den tidligere franske landsholdsspiller kan vende tilbage til fodboldscenen i næste måned, og det har i den grad skabt interesse hos den franske klub.

Fodbolddirektøren Medhi Benatia ser fortsat store kvaliteter i Pogba.

– Vi tænkte over det, og det er bestemt en mulighed at hente ham (Pogba, red.). Problemet er bare, at han endnu ikke er helt fit, og så giver det ikke så meget mening at satse på ham i indeværende sæson.

– Hvis muligheden opstår til næste sæson, og vi kan hente ham til klubben, vil vi gøre det. En spiller som Pogba ville kunne give en hjælpende hånd, understreger Medhi Benatia således.

Paul Pogba har endvidere bedyret, at han er villig til at gå ned i nød for at få et skifte til den franske storklub i stand. Det meddeler RMC Sport.

LÆS OGSÅ: Legende stopper sin karriere

Der er dog den hæmsko, at Marseille ikke kan registrere spillere på frie transfers efter transfervinduets lukning. Dermed bliver et skifte til klubben ikke aktuelt for midtbanedistributøren i denne sæson.

Dog er der ikke de samme gældende regler på området i flere andre europæiske ligaer. Derfor kan Pogba ende med at foretage et helt andet skifte. Hvis og såfremt han hungrer efter at komme tilbage på græstæppet i marts.

Her kan du læse mere om forklaringen på, hvorfor Ligue 1-klubberne ikke har muligheden for at tilknytte frie transfers efter transfervinduets lukketid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce