Paul Scholes var overrasket over denne United-spiller
Der er kun få dage til, at en ny udgave af Premier League-managerspillet på holdet.dk begynder. Vi har sørget for, at der er mulighed for at vinde flotte præmier, og du kan være med, hvis du melder dig ind i vores gruppe. TILMELD DIG HER.
Paul Scholes blev overrasket, da han så Manchester Uniteds møde med Liverpool søndag.
Her endte det 2-2, da de to hold bragede sammen på Anfield.
Det resultat kom i hus efter en anden halvleg, hvor samtlige fire mål blev scoret.
For Manchester United var det Lisandro Martinez og Amad Diallo, der stod for scoringerne, mens det hos Liverpool var Cody Gakpo og Mohamed Salah.
Men det var ikke resultatet eller målscorerne, der overraskede Paul Scholes. Det var i stedet præstationen fra Manuel Ugarte, Manchester Uniteds midtbanespiller, der kom til klubben fra Paris Saint-Germain i sommer.
– Partnerskaber over alt på banen er vigtige, og hvis du ser på Manchester United, ser du ikke rigtigt nogle parterskaber.
– Du ser ikke forbindelser mellem spillere, du ser ikke forbindelser mellem en midtbanespiller og en angriber.
– Ugarte og en anden er mere end i stand til at spille for det hold. Jeg synes, at hans kvalitet på bolden overraskede mig lidt, for jeg så kun lidt af ham for PSG, sagde Paul Scholes ifølge Metro.
Manuel Ugarte har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2029.
Læs også: Jan Mølby hylder Rúben Amorim
Manchester Uniteds næste kamp venter søndag. Her gælder det FA Cuppen, når det er Arsenal, der er modstanderen på Emirates Stadium.