Pausekaos: Arsenal-stjerne i voldsom tumult
Bølgerne gik højt i pausen mellem Real Madrid og Arsenal i kvartfinalen i Champions League onsdag aften.
Arsenal gik ind til opgøret med en komfortabel 3-0-føring, og det lykkedes The Gunners at snuppe endnu en sejr mod Carlo Ancelottis mandskab, da returopgøret blev vundet med 2-1 efter et sent mål fra Gabriel Martinelli.
Selvom der var godt knald inde på selve grønsværen, var der også drama uden for.
Det skriver The Mirror, der kan berette, at Arsenals Bukayo Saka var i karambolage med Real Madrid-stjernen Dani Carvajal, da temperamenterne kogte over på Bernabeu.
Saka, der brændte et straffespark i første halvleg, da hans Panenka-forsøg blev snuppet af belgiske Thibaut Courtois i Real Madrid-målet gik mod spillertunnellen, da han blev grebet i halsen af Carvajal, der henvendte sig til kantspilleren fra Arsenal og løftede sin hånd i samme ombæring.
Herefter skete der en hidsig ordudveksling mellem de to parter, men de blev hurtigt omringet af andre spillere. En tydeligt rasende Saka blev set skælde ud på Carvajal, der siden oktober sidste år har været ude med en korsbåndsskade.
Saka skubbede Carvajal væk, og Arsenal-indskifteren Ben White ilede også hurtigt hen til det dramatiske optrin.
Det er uvist, hvad Carvajal præcist sagde til Saka, efter at han henvendte sig, men det kan antages, at det har haft noget med det brændte straffespark at gøre.
Læs flere nyheder om Arsenal her.