Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Pep Guardiola forlader Manchester City

Af Emil Plovgaard
20.03.2025 Kl. 17:22

Forud for denne sæson var der tvivl om, hvorvidt Pep Guardiola ville fortsætte hos Manchester City, når denne sæson var forbi.

Det blev oprindeligt antaget, at den catalanske mestertræner ville forlade klubben efter denne sæson, men i november skrev han under på en toårig forlængelse.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Aftalen er på plads – nu forlader han Liverpool

Håbet var, at forlængelsen ville få Manchester City til at rette op på skuden, men de dårlige resultater fortsatte for klubben.

Den pludselige nedgang betød, at klubbens ledelse brugte store summer penge i løbet af vinterens transfervindue, hvor man endte med at bruge flest penge af samtlige verdens klubber.

Til trods for det heftige forbrug, er der en reel mulighed for, at klubben glipper kvalifikation til næste sæsons Champions League.

LÆS OGSÅ: Tragisk dødsfald: Tidligere Bayern-spiller mister livet efter kamp

Den tidligere midtbanespiller Dietmar Hamann fortæller, at han ikke ville være overrasket, såfremt Pep Guardiola forlader klubben inden næste sæson.

– Han skrev under på en forlængelse, og jeg tror, at den forlængelse blev underskrevet for at få ro på bagsmækken og for at bringe stabilitet ind i klubben, for det var virkelig tiltrængt på det tidspunkt på grund af de 115 sigtelser, som Premier League har rettet mod Manchester City.

– Du ved, han har været der længe. De folk, der er i ledelsen for denne fodboldklub er de samme, som var hos Barcelona, da han var der, så det er ikke bare hans kolleger. Det er venner, og jeg er sikker på, at hvis han vil væk, så finder de en løsning.

– Når jeg har set Pep i denne sæson, har jeg ikke været sikker på, om han har haft (tålmodighed eller energi, red.).

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: REUTERS/Chris Radburn

– Det er et meget krævende job at være Premier League-manager. Man er nødt til at overføre ilden fra at være manager til spillerne og få dem til at tro, at de kan vinde alt. Det er jeg ikke sikker på, at han kan.

– Det sagde jeg også for et par måneder siden. Jeg er ikke sikker på, at tiden, hvor han siger, at en anden er bedre rustet til jobbet, er så forfærdeligt langt væk. Jeg vil være overrasket, hvis han stadig er deres manager i næste sæson, uanset hvor de slutter i tabellen.

Hamann nævner også Brighton-cheftræneren Fabian Hürzeler som en mulig erstatning

– Jeg vil gerne tro, at Pep Guardiola, hvis han forlader klubben, får meget at sige.

– De vil helt sikkert spørge ham om, hvem han mener, der skal være manager for Manchester City.

– Når man kigger på Premier League, så har Brighton-chefen gjort det godt, selvom han er faldet lidt af på den på det seneste, men det lader til, at de er kommet lidt i gang.

– Hvem end der følger efter Guardiola, uanset hvilken manager, så bliver det svært at genskabe samme resultater, siger Hamann ifølge Football365.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce