Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Perfekt klub' - Frank reagerer efter United-rygte

Af Jeppe Augustsen
14.05.2024 Kl. 19:38

Thomas Frank har prøvet det mange gange før.

Det imponerende arbejde i Brentford har betydet, at han i flere omgange blevet rygtet til storklubberne, og han er mange gange blevet spurgt ind til spekulationerne.

Senest er han blevet kædet sammen med et potentielt managerjob på Old Trafford, og han har i dag reageret på disse rygter i et interview med bold.dk.

Her fortæller han, at han er meget glad og tilfreds i London-klubben.

– Jeg er rigtig glad, hvor jeg er. Det er tæt på at være den perfekte klub at befinde sig i. Jeg kan godt se mig være her i mange år endnu, siger Thomas Frank til bold.dk.

Brentford-manageren er dog smigret over interessen og ser det som et skulderklap for det de gør i Brentford.

– Umiddelbart tænker jeg det er smigrende og en anerkendelse i forhold til, hvad jeg laver. Og jeg er da glad for, at andre lægger mærke til det arbejde, vi laver i Brentford. Når det er sagt, så er de ikke et one-man-show, hvad der foregår i Brentford, lyder det fra Thomas Frank.

Udover Manchester United er Thomas Frank i løbet af de seneste år også blevet rygtet til Chelsea og Tottenham.

Læs også: Røverkøb på vej? Derfor har Manchester United meget travlt

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce