Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Philip Billing i store problemer: Træneren reagerer kraftigt

Af Emil Plovgaard
03.04.2025 Kl. 11:18

Philip Billing, der er udlejet fra Bournemouth til Napoli, har ikke vundet mange tilhængere under sit ophold i Italien.

Annonce

Han imponerede ikke i kampen mod AC Milan i weekenden, hvor han noget klodset begik et straffespark, som gæsternes Santiago Gimenez dog misbrugte. 

Den italienske presse var ikke nådig over for den danske midtbanespiller, der blev kaldt ‘naiv’, mens en avis ligefrem mente, at danskeren havde en negativ indflydelse på kampens forløb efter sin indskiftning.

Der blev også stillet spørgsmålstegn ved hans fysiske formåen i Antonio Contes meget krævende system.

Det virker i det hele taget til, at den italienske træner ikke er imponeret, og dette kan føre til, at Billing vender tilbage til Bournemouth til sommer, ligesom Conte da også selv er rygtet væk fra den italienske storklub.

Ifølge Tuttomercatoweb har Napoli allerede kigget på potentielle transfermål under Conte, og mediet skriver, at den tidligere Tottenham-træner ønsker en revolution i truppen, hvor han ønsker, at gennemsnitsalderen sættes ned.

Conte ønsker at hente op til otte nye spillere til sommer, og det forlyder, at han allerede har mistet tilliden til den 28-årige Billing.

Spillere som Giacomo Raspadori, Giovanni Simeone og Elia Caprile anses også som ‘tørrede figner’ i truppen, som Conte har overtaget. Det er spillere, han hurtigst muligt ønsker erstattet.

Napoli har en købsoption på Philip Billing til sommer, men som tingene ser ud nu, er det usikkert, om den vil blive udnyttet.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce