Pinligt pornografisk opslag fra klub skaber kæmpe problemer
En semiprofessionel klub fra Skotland har fået ørene i maskinen.
Det drejer sig om Clyde FC, der har været lidt for hurtig på tasterne på deres X-profil.
Nu har de udsendt en officiel undskyldning for et ‘uheldigt’ opslag, hvor klubben videredistribuerede et billede af en halvnøgen OnlyFans-model. Det meddeler Daily Mail.
En lettere afklædt OnlyFans-model i form af britiske Sophie Rain blev lige pludseligt videredelt af den skotske klub Clyde FC på X.
LÆS OGSÅ: Preben Elkjær er i total choktilstand
Det har klubben nu reageret på ved at udsende en officiel undskyldning over for klubbens fans, der mente, det var en kende useriøst og sjofelt.
– Vi er opmærksomme på noget knapt så heldigt indhold, som blev delt på klubbens X-konto tidligt i morges. Det er unødvendigt at sige, at dette indhold ikke afspejler klubbens reelle synspunkter.
– Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvem kilden til denne aktivitet er. Vi fordømmer også på det kraftigste de personlige angreb, der har været rettet mod medlemmer af medieholdet i morges, især dem uden adgang til klubbens X-konto, lød det således fra den skotske klub på X.
LÆS OGSÅ: Trent Alexander-Arnold har spillet sin sidste Liverpool-kamp
OnlyFans-modellen har i skrivende stund 6,6 millioner følgere på det sociale medie Instagram, og det antal følgere er nok ikke blevet mindre efter den uheldige hændelse.